Belsazzar blev bange. Hans samvittighed blev vagt. Frygten og mistanken, som al tid følger de skyldiges vej, greb ham. Når Gud gør mennesker bange, kan de ikke gemme styrken af deres rædsel. Angst greb kongerigets store mænd. Deres blasfemiske respektløshed af hellige ting blev forandret på et øjeblik. En afsindig rædsel overvandt al selvkontrol.....