37-39 (Luke 13:34, 35; 19:42). Loading the Clouds of Vengeance—Christ’s heart had said “How can I give thee up?” He had dealt with Israel as a loving, forgiving father would deal with an ungrateful, wayward child. With the eye of Omniscience He saw that the city of Jerusalem had decided her own destiny. For centuries there had been a turning away from God. Grace had been resisted, privileges abused, opportunities slighted. The people themselves had been loading the cloud of vengeance which unmingled with mercy was about to burst upon them. With choked, half-broken utterance, Christ exclaimed, “O that thou hadst known, even thou in this thy day, the things that belong unto thy peace; but now they are hid from thine eyes.” The irrevocable sentence was pronounced (Manuscript 30, 1890).{5BC 1098.6}

37-39 (Luk. 13,34. 35; 19,42). Overøse hævnens skyer. - Kristi hjerte har sagt: "Hvordan kan jeg opgive dig?" Han havde behandlet Israel som en elskende fader, der ville behandle et utaknemmeligt og egensindigt barn. Med en Almægtiges øje så Han at Jerusalems stad havde afgjort sin egen skæbne. I århundreder var der vendt bort fra Gud. Nåden var blevet modstået, privilegier blevet misbrugt, anledninger gået tabt. Folket selv havde hævnens sky som var ublandet med nåde, var ved at briste over dem. Med kvalt halvbrudte ord, udbrød Kristus: “Oh om du havde kendt, også på denne din dag, de ting som tilhører din fred; men nu er de skjult for dine øjne! Denne uigenkaldelige sætning blev erklæret over dem (MS 30, 1890).