It is a fearful thing for the unrepenting sinner to fall into the hands of the living God. This is proved by the history of the destruction of the old world by a flood, by the record of the fire which fell from heaven and destroyed the inhabitants of Sodom. But never was this proved to so great an extent as in the agony of Christ, the Son of the infinite God, when He bore the wrath of God for a sinful world. It was in consequence of sin, the transgression of God’s law, that the Garden of Gethsemane has become pre-eminently the place of suffering to a sinful world. No sorrow, no agony, can measure with that which was endured by the Son of God.{5BC 1103.3}

Det er frygteligt for den synders som ikke vil angre, at falde i den levende Guds hænder. Dette har vi et tydeligt bevis på i beretningen om syndfloden, der ødelagde den gamle verden, og i beretningen om den ild, der regnede ned fra himmelen og til intet gjorde Sodomas indbyggere. Men det er aldrig blevet bevist så klart og tydeligt som i Kristi svære lidelser, Søn af den ubegrænsede Gud da han bar Guds vrede for en syndig verden. Det var som følge af synd, overtrædelse af Guds lov, at Getsemane have blev det første sted at lide for en syndig verden. Ingen sorg, ingen pine, kan måle sig med den som Guds Søn udstod.