63, 64 (Mark 14:61, 62; Luke 22:70). A Wonderful Moment—This is one of the times when Christ publicly confessed His claim to be the Messiah, the One for whom the Jews had long looked. Weighted with such great results, it was to Christ one of the most wonderful moments of His life. He realized that all disguise must be swept away. The declaration that He was one with God must be openly made. His judges looked upon Him as only a man, and they thought Him guilty of blasphemous presumption. But He proclaimed Himself as the Son of God. He fully asserted His divine character before the dignitaries who had arraigned Him before their earthly tribunal. His words, spoken calmly, yet with conscious power, showed that He claimed for Himself the prerogatives of the Son of God (Manuscript 111, 1897).{5BC 1104.4}


bibelkommentar bind 5 kapitel 1. 1104.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

Mattæus evangeliet

63, 64 (Mark 14,61. 62; Luk. 22,70). Et forunderligt øjeblik. - Dette er en af de gange hvor Kristus offentligt bekender Sit krav på at være Messias, Den som jøderne så længe havde ventet på. Betynget med store resultater var det for Kristus et af de forunderlige øjeblikke i Hans liv. Han erkendte at al forklædning måtte fejes bort. Erklæringen at Han var ét med Gud må gøres åbenlys. Hans dommer så på Ham som blot et menneske, og de mente Han var skyldig i blasfemisk formastelse. Men Han erklærede Selv som Guds Søn. Han forsvarede Sin guddommelige karakter til fulde overfor de gejstlige embedsmænd, som havde stævnet Ham for deres jordiske domstol. Hans ord blev sagt i det stille, alligevel med en samvittighedsfuld kraft, viste at Han for Sig selv hævde forretten til Guds Søn (MS 111, 1897).

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.