(Hebrews 2:14-18; 4:15; 2 Peter 1:4.) The Power That Man May Command—The Son of God was assaulted at every step by the powers of darkness. After His baptism He was driven of the Spirit into the wilderness, and suffered temptation for forty days. Letters have been coming in to me, affirming that Christ could not have had the same nature as man, for if He had, He would have fallen under similar temptations. If He did not have man’s nature, He could not be our example. If He was not a partaker of our nature, He could not have been tempted as man has been. If it were not possible for Him to yield to temptation, He could not be our helper. It was a solemn reality that Christ came to fight the battles as man, in man’s behalf. His temptation and victory tell us that humanity must copy the Pattern; man must become a partaker of the divine nature.{5BC 1082.1}

(Hebr. 2,14-18; 4,15; 2 Peter 1,4.) Magt til at mennesker kan befale. - Ved hvert skridt blev Guds Søn angrebet af mørkets magter. Efter sin dåb blev han af Ånden drevet ud i ørkenen, hvor han blev fristet i fyrre dage. Folk har skrevet til mig og hævdet at Kristus ikke kan have haft samme natur som mennesket, for hvis han havde haft det, ville han være faldet for de samme fristelser. Hvis han ikke havde haft menneskets natur, kunne han ikke være blevet vort eksempel. Hvis han ikke havde del i vor natur, kunne han ikke være blevet fristet som mennesket blev. Hvis det ikke havde været muligt for ham at give efter for fristelse, kunne han ikke komme os til hjælp. Det var en betydningsfuld realitet at Kristus kom for at udkæmpe kampen som menneske på menneskehedens vegne. Hans fristelse og sejer fortæller at menneskene må efterligne mønsteret, de må få del i Guddommelig natur.