No one, looking upon the childlike countenance, shining with animation, could say that Christ was just like other children. He was God in human flesh. When urged by His companions to do wrong, divinity flashed through humanity, and He refused decidedly. In a moment He distinguished between right and wrong, and placed sin in the light of God’s commands, holding up the law as a mirror which reflected light upon wrong. It was this keen discrimination between right and wrong that often provoked Christ’s brothers to anger. Yet His appeals and entreaties, and the sorrow expressed in His countenance, revealed such a tender, earnest love for them that they were ashamed of having tempted Him to deviate from His strict sense of justice and loyalty (The Youth’s Instructor, September 8, 1898).{5BC 1117.3}


bibelkommentar bind 5 kapitel 3. 1117.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

Lukas evangeliet

Ingen som så på barneansigtet, der skinnede af liv, kunne sige at Kristus var ligesom et andet barn. Han var Gud i menneskekød. Når hans kammerater tilskyndede ham til at gøre forkerte ting, glimtede guddommeligheden igennem menneskeligheden, og Han afviste det absolut. I et øjeblik skelnede han mellem rigtigt og forkert, og satte synden i lyset af Guds bud, holdte loven op som et spejlbillede og genspejlede lyset på det forkerte. I var denne tydelige diskrimination mellem rigtig og forkert der ofte provokerede Kristi brødre til vrede. Alligevel stod Hans appeller, indstændige bønner og sorger udtrykt i Hans ansigt, og afslørede en sådan øm og alvorlig kærlighed for dem at de skammede sig over at have fristet Ham til at afvige fra Hans strikse fornemmelse for retfærdighed og loyalitet. (YI Sept. 8, 1898).

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.