Oh, how much we lose by not educating the imagination to dwell upon divine things, rather than upon the earthly! We may give fullest scope to the imagination, and yet, “eye hath not seen, nor ear heard, neither have entered into the heart of man, the things which God hath prepared for them that love him.” Fresh wonders will be revealed to the mind the more closely we apply it to divine things. We lose much by not talking more of Jesus and of heaven, the saints’ inheritance. The more we contemplate heavenly things, the more new delights we shall see, and the more will our hearts be brimful of thanks to our beneficent Creator (Letter 4, 1885).{6BC 1085.3}

Oh, hvor meget mere mister vi ikke af fantasioplæringen ved at dvæle ved guddommelige ting, frem for de jordiske ting! Vi kan give fantasien det største spillerum, og dog »hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.« Friske undere vil blive åbenbaret jo nøjere vi bruger det på guddommelige ting. Vi mister meget mere ved at ikke tale om Jesus og om himlen, de helliges arv. Jo mere vi betragter himmelske ting, des mere ny glæde skal vi se, og des mere vil vore hjerter være fyldt af taknemmelighed for vor godgørende Skaber. (Brev 4, 1885).