The fault was not with their instructors, but with themselves. They were dull of understanding. Abundant advantages had been given them. They could have increased in understanding regarding Christ, His work, His power to save to the uttermost all who come to Him. But they had not pressed onward and upward, improving their opportunity to learn more and still more of the Saviour. Because they had not received in faith the truths imparted to them, their memory was weak. They could not retain in their minds the truths essential to success in character-building.{6BC 1085.9}


bibelkommentar bind 6 kapitel 3. 1085.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

1. Korinterbrev

Fejlen var ikke hos deres underviser, men hos dem selv. De var sløve til at forstå. De havde haft overmådelig gode anledninger. De kunne have vokset i forståelse om Kristus, Hans arbejde, Hans kraft til at frelse alle til det yderste, som kommer til Ham. Men de hade ikke presset på og opad, udnyttet deres anledninger til at lære mere og endnu mere om Frelseren. Fordi de ikke havde taget imod sandhederne i tro, blev deres hukommelse svag. De kunne ikke tilbageholde de absolut nødvendige sandheder i deres tanker for at få gang i karakteropbyggelsen.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.