The law and the gospel are in perfect harmony. Each upholds the other. In all its majesty the law confronts the conscience, causing the sinner to feel his need of Christ as the propitiation for sin. The gospel recognizes the power and immutability of the law. “I had not known sin, but by the law,” Paul declares. The sense of sin, urged home by the law, drives the sinner to the Saviour. In his need man may present the mighty arguments furnished by the cross of Calvary. He may claim the righteousness of Christ; for it is imparted to every repentant sinner (The Review and Herald, April 22, 1902).{6BC 1096.5}


bibelkommentar bind 6 kapitel 4. 1096.     Fra side i den engelske udgave.tilbage

2. Korinterbrev

Loven og evangeliet er i fuldkommen harmoni. De støtter hverandre. Loven taler i al sin majestæt til samvittigheden, og den får synderne til at se at de må have Kristus som deres sonoffer for synden. Evangeliet forstår lovens opgave og at den er uforanderlig. Uden loven ville jeg ikke have vidst af synden, siger Paulus. Loven hjælper synderen til at se sin synd og leder dem til Frelseren. I deres nød kan menneskene påberåbe sig korsets mægtige argumenter. De har ret til at bede om at få del i Kristi retfærdighed, for den blev givet alle angrende syndere (RH 22. april, 1902).

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.