Christ’s plan is the only safe one. He declares, “Behold, I make all things new.” “If any man be in Christ, he is a new creature.” Christ gives man no encouragement to think that He will accept a patchwork character, made up mostly of self, with a little of Christ. This is the condition of the Laodicean church. At first there seems to be some of self and some of Christ. But soon it is all of self and none of Christ. The root of selfishness is revealed. It continues to grow, striking its roots deeper and deeper, till its branches are covered with objectionable fruit. Christ looks with pitying tenderness on all who have combination characters. Those with such a character have a connection with Christ so frail that it is utterly worthless (Letter 105, 1893).{6BC 1101.5}

Kristi plan er den eneste sikre. Han erklærer, "Se, jeg gør alting nyt." "Hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning." Kristus opmuntrer ikke mennesker til at tro at Han vil acceptere et karaktermønster, der for det meste er dannet af selvet, med kun lidt af Kristus. Dette er Laodikæamenighedens tilstand. Først lader der til at være noget af selvet, og noget af Kristus. Men hurtigt bliver det alt af selvet og intet af Kristus. Selviskhedens rod er åbenbaret. Den fortsætter med at vokse, slå dybere og dybere rødder, indtil dens grene dækkes med ubehagelige frugter. Kristus ser med medynk på alle som har kombinerede karaktertræk. Dem med disse karaktertræk har en så skrøbelig forbindelse til Kristus, at den er næsten værdiløs Brev 105, 1893).