I know something of the glory of the future life. Once a sister wrote to me and asked if I would not tell her something about the city of our God, further than we have in the Word. She asked me if I could not draw something of its plans. I wrote her that I would have to say to her, “Put off thy shoes from off thy feet, for the place whereon thou standest is holy ground.” “No,” said I, “you cannot paint, you cannot picture, and the martyr tongue cannot begin to give any description of the glory of the future life; but I will tell you what you can do: you can ‘press toward the mark for the prize of the high calling of God in Christ Jesus.’ You can die to self; you can seek to grow up to the perfection of Christian character in Christ Jesus.” That is our work; but when men begin to meddle with God’s Word, I want to tell them to take their hands off, for they do not know what they are doing (Manuscript 13, 1888).{7BC 920.2}

Jeg kender noget til herligheden i det fremtidige liv. En gang skrev en søster til mig, og spurgte om Jeg ikke ville fortælle hende noget om vor Guds stad, mere end vi har i Ordet. Hun spurgte mig om Jeg ikke kunne tegne nogle af dens planer. Jeg skrev til hende at jeg måtte sige til hende: ”Tag dine sko af dine fødder, for det sted du står på er hellig grund.” ”Nej,” sagde jeg, ”du kan ikke tegne, du kan ikke afbillede, og martyrens tunge kan ikke begynde at beskrive herligheden i det fremtidige liv, men jeg vil fortælle dig hvad du kan gøre: ”Du jager dig frem mod målet, den sejrs-pris, som Gud fra det høje kaldte os til Kristus Jesus.” Du kan dø i selvet; du kan søge at vokse til Kristen karakters fuldkommenhed i Kristus Jesus. Det er vort arbejde; men når mennesker begynder at blande sig i Guds Ord, ønsker Jeg at fortælle dem at få fingrene væk, for de ved ikke hvad de gør (MS 13, 1888).