In fact the comfort and welfare of the children are the last things thought of in such a home. They are neglected by the mother, whose whole time is devoted to keeping up appearances and meeting the claims of fashionable society. Their minds are untrained; they acquire bad habits and become restless and dissatisfied. Finding no pleasure in their own homes, but only uncomfortable restrictions, they break away from the family circle as soon as possible. They launch out into the great world with little reluctance, unrestrained by home influence and the tender counsel of the hearthstone.—The Signs of the Times, October 2, 1884. (The Adventist Home, 155.) {1MCP 178.2}

I virkeligheden er børnenes komfort og velfærd den sidste ting der tænkes i sådanne hjem. De bliver forsømt af moderen, hvis hele tiden bruges på at holde udseende pænt og imødekomme modesamfundets krav. Deres sind er ikke oplært; de får sig dårlige vaner og bliver hvileløse og misfornøjede. Finder ikke behag i deres egne hjem, men kun ubehagelige restriktioner, de bryder fra hjemmekredsen så hurtigt så muligt. De kaster sig ud i den store verden med lidt modstand, ikke behersket hjemmefra og ikke fået råd fra hjemmets arne. - ST, 2. okt., 1884. (AH 155.)