Self-forgetfulness the Basis of True Greatness—It was not enough for the disciples of Jesus to be instructed as to the nature of His kingdom. What they needed was a change of heart that would bring them into harmony with its principles. Calling a little child to Him, Jesus set him in the midst of them; then tenderly folding the little one in His arms, He said, “Except ye be converted, and become as little children, ye shall not enter into the kingdom of heaven.” The simplicity, the self-forgetfulness, and the confiding love of a little child are the attributes that Heaven values. These are the characteristics of real greatness.—The Desire of Ages, 437 (1898). {1MCP 276.1}


Sind, karakter og personlighed kapitel 30. 276.     Fra side 276 i den engelske udgave.tilbage

Kap. 30 - Selviskhed og selvcentreret

Selvforglemmelse er basis for sand storhed. - Det var ikke nok for Jesu disciple at blive belært om hans riges sande væsen. Det, som de trængte til, var en forvandling af hjertet, som kunne bringe dem i harmoni med rigets grundregler. Jesus kaldte et lille barn til sig og stillede det midt iblandt dem. Så tog han kærligt den lille i sine arme og sagde: "Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget." Et lille barns enfoldighed, selvforglemmelse og tillidsfulde kærlighed er de egenskaber, som Himmelen værdsætter. De er betegnende for den rette storhed. - Dsm 297 (1898).

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.