No Self-assertion in the Life of Christ—In His life no self-assertion was to be mingled. The homage which the world gives to position, to wealth, and to talent was to be foreign to the Son of God. None of the means that men employ to win allegiance or to command homage was the Messiah to use. His utter renunciation of self was foreshadowed in the words: “He shall not cry, nor lift up, nor cause His voice to be heard in the street. A bruised reed shall He not break, and the smoking flax shall He not quench.”—Prophets and Kings, 692, 693 (1917). {1MCP 276.3}


Sind, karakter og personlighed kapitel 30. 276.     Fra side 276 i den engelske udgave.tilbage

Kap. 30 - Selviskhed og selvcentreret

Ingen selvhævdelse i Kristi liv. - Han skulle ikke gøre noget af egennytte. Verden ser op til de mennesker, som beklæder høje stillinger og besidder rigdom og begavelse, men alt dette skulle Guds Søn være fremmed over for. Messias skulle ikke benytte nogen af de midler, som mennesker bruger for at skaffe sig venner eller hyldest. Hans fuldstændige selvfornægtelse (277) fandt udtrykt i disse ord: "Han råber og skriger ikke, løfter ej røsten på gaden, bryder ej knækket rør og slukker ej rygende tande." - PK 338 (1917).

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.