A young man who enjoys the society and wins the friendship of a young lady, unbeknown to her parents, does not act a noble Christian part toward her or toward her parents. Through secret communications and meetings he may gain an influence over her mind; but in so doing he fails to manifest that nobility and integrity of soul which every child of God will possess. In order to accomplish their ends they act a part that is not frank and open and according to the Bible standard, and prove themselves untrue to those who love them and try to be faithful guardians over them. Marriages contracted under such influences are not according to the Word of God. He [a young man] who would lead a daughter away from duty, who would confuse her ideas of God’s plain and positive commands to obey and honor her parents, is not one who would be true to the marriage obligations.—The Review and Herald, January 26, 1886. (Fundamentals of Christian Education, 101, 102.) {1MCP 299.2}

Når en ung mand søger selskab med en ung dame og vinder hendes venskab, uden at hendes forældre ved noget af det handler han ikke som en nobel kristen hverken mod hende eller hendes forældre. Ved hemmelige sammenkomster, kan han vinde indflydelse over hendes sind, men idet han gør dette, åbenbarer han ikke den sjælens nobelhed og ærlighed, som ethvert Guds barn bør besidde. For at opnå deres hensigter optræder de ikke åbent og frit efter Bibelens regel og handler ikke ærligt over for dem, som elsker dem, og som forsøger på at være deres trofaste beskyttere. Ægteskab som kommer i stand på en sådan måde, er ikke i overensstemmelse med Guds ord. En mand, som vil lede en datter bort fra pligtens vej, som forvirrer hendes ideer vedrørende Guds enkle og tydelige befalinger om at lyde og ære sine forældre, vil heller ikke blive trofast over for sine ægteskabelige forpligtelser. - RH, 26. jan., 1886. (FE 101, 102.)