True Ambition—Dear youth, what is the aim and purpose of your life? Are you ambitious for education that you may have a name and position in the world? Have you thoughts that you dare not express, that you may one day stand upon the summit of intellectual greatness; that you may sit in deliberative and legislative councils and help to enact laws for the nation? There is nothing wrong in these aspirations. You may every one of you make your mark. You should be content with no mean attainments. Aim high and spare no pains to reach the standard.—The Review and Herald, August 19, 1884. (Fundamentals of Christian Education, 82.) {1MCP 367.4}

(368) Den allervæsentligste kundskab. - De unge bør gå fremad så hurtigt og så vidt, som de kan i deres erhvervelse af kundskaber. . . . Lad dem meddele deres kundskaber til andre, efterhånden som de selv lærer. På denne måde vil de styrke deres evner og lære at bruge dem. Værdien af deres uddannelse bestemmes af den brug, som de gør af deres kundskaber. En lang tid anvendt til studium, uden at man gør sig nogen som helst anstrengelse for at meddele andre, hvad man har lært, viser sig ofte snarere at være til skade end til gaven for sand udvikling. I hjemmet som i skolen bør elevernes bestræbelse gå ud på at lære at studere og at meddele til andre den kundskab, han har erhvervet. Hvad hans kald end er, bør han både være en discipel og en lærer, så længe han lever. - Slf 407 (1905).