Failed to Claim God’s Promises—I have since thought that many inmates of insane asylums were brought there by experiences similar to my own. Their consciences were stricken with a sense of sin, and their trembling faith dared not claim the promised pardon of God. They listened to descriptions of the orthodox hell until it seemed to curdle the very blood in their veins, and burned an impression upon the tablets of their memory. Waking or sleeping, the frightful picture was ever before them until reality became lost in imagination, and they saw only the wreathing flames of a fabulous hell and heard only the shrieking of the doomed. Reason became dethroned, and the brain was filled with the wild fantasy of a terrible dream. Those who teach the doctrine of an eternal hell would do well to look more closely after their authority for so cruel a belief.—Testimonies for the Church 1:25, 26 (1855). {2MCP 454.1}

Kræver ikke Guds løfter. — Jeg har siden tænkt at mange patienter på sindssygeanstalter blev bragt dertil på grund af oplevelser der lignede mine. Deres samvittighed blev ramt med en følelse af synd og deres skælvende tro udfordrede ikke kravet om Guds lovede tilgivelse. De lyttede til beskrivelserne af det almindelig kendte helvede, indtil det rene blod synes at løbe sammen i deres årer og brændte et indtryk i deres hukommelsestavler. Vågen eller sovende, var det skrækkelige billede altid for dem, indtil virkelighed gik tabt i fantasi og de så kun de omkransende flammer fra et fabelagtigt helvede og hørte kun skrigende fra de fordømte. Fornuften blev afsat fra tronen og hjernen blev fyldt med den vilde fantasi fra en forfærdelig drøm. Dem, som lærer doktrinet om et evigt helvede, vil gøre godt i at se nærmere i deres vidnesbyrd efter et så grusomt trospunkt.—Vidnesbyrd for menigheden 1:25, 26 (1855).