Reaching Out for Human Sympathy—When the conversation is of a frivolous character and savors of a dissatisfied reaching out after human sympathy and appreciation, it springs from love-sick sentimentalism, and neither the youth nor the men with gray hairs are secure. When the truth of God is an abiding principle in the heart, it will be like a living spring. Attempts may be made to repress it, but it will gush forth in another place; it is there and cannot be repressed. The truth in the heart is a wellspring of life. It refreshes the weary and restrains vile thought and utterance.—Testimonies for the Church 5:600, 601 (1889). {2MCP 574.4}

Række ud efter menneskelig sympati — Når samtalen er præget af det intetsigende og smager af en utilfreds higen efter menneskelig sympati og påskønnelse, har den sit udspring i en elskovssyg sentimentalisme og hverken ungdommen eller de gråhårede mænd kan være trygge. Når Guds sandhed er et iboende princip i (575) hjertet, vil den være som et levende kildevæld. Der kan blive gjort forsøg på at hæmme strømmen, men den vil vælde frem på et andet sted; den er der og kan ikke holdes tilbage. Sandheden i hjertet er et livsens kildespring. Den vederkvæger den trætte og betvinger slette tanker og ytringer. — Vidnesbyrd for menigheden 5:600, 601 (1889).