Det var sådanne tanker, der optog Esajas sind, da han stod i templets søjlegang. Pludselig så det ud, som om porten og det inderste forhæng i templet blev fjernet, og han fik lov at se ind i det allerhelligste, hvor selv en profet ikke havde adgang. Her så han et syn. Herren sad på en såre høj trone, og hans slæb fyldte helligdommen. På begge sider af tronen stod serafer. De skjulte ærbødigt ansigtet, idet de gjorde tjeneste for deres skaber, og råbte højtideligt: "Hellig, hellig, hellig er hærskarers Herre, al jorden er fuld af hans herlighed!" — Profeter og konger, 306, 307. |