En hurtig udslettelse følger efter. Halvfjerds tusinde blev udslettet ved pest. David og Israels ældste var i den dybeste ydmyghed, og i sorg for Herren. Da Herrens engel var på vej for at udslette Jerusalem, bad Gud ham standse sit dødsværk. En medynkende Gud elsker stadig sit folk, uanset deres oprør. Englen som var klædt i krigslignende klæder, med et draget sværd i sin hånd, rakt ud over Jerusalem, blev åbenbaret for David, og dem som er hos ham. David blev frygtelig bange, og råber ud i sine pinsler, og hans lidenskab for Israel. Han beder Gud at redde fårerne. I sin pinsel bekender han: »Det er mig, der har syndet, mig, der har begået brøden; men fårene der, hvad har de gjort? Lad din hånd dog ramme mig og mit fædrenehus!«”—Profetiens Ånd 1:385, 386.