Frelserens blik synes at trænge ind i Himmelen, medens han udøser sin sjæl i bøn. Han ved meget godt, hvordan synden har forhærdet menneskers hjerter, og hvor vanskeligt det vil blive for dem at forstå hans kald og modtage frelsens gave. Han bønfalder sin Fader om kraft til at overvinde deres vantro, til at sønderbryde de lænker, hvormed Satan har bundet dem, og til at kunne hjælpe dem ved at besejre ødelæggeren. Han beder om et vidnesbyrd om, at Gud vil tage imod menneskeheden i skikkelse af sin Søn.