Folket stod og stirrede i tavshed på Kristus. Hans skikkelse var som badet i det lys, der altid omgiver Guds trone. Hans opadvendte ansigt strålede af en herlighed, som de aldrig før havde set på et menneskes ansigt. Fra de åbne Himle lød der en røst, som sagde: "Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag.”—Den Store Mester, 67-68.