Den elendige stakkels mands sind havde været formørket af Satan, men i Frelserens nærhed var en stråle af lys trængt gennem mørket. Han blev vakt til at længes efter befrielse fra Satans herredømme, men den onde ånd modstod Kristi magt. Da manden forsøgte at anråbe Jesus om hjælp, lagde den onde ånd andre ord i hans mund, og han skreg i sin dødelige angst. Den besatte forstod til dels, at der var én nær, som kunne befri ham; men da han forsøgte at komme inden for rækkevidde af denne mægtige hånd, holdt en andens vilje ham fast, og en andens ord fik udtryk gennem ham. Striden mellem Satans magt og hans eget ønske om at blive fri var frygtelig.—Den Store Mester, 165.