Den onde ånd udøvede al sin magt for at beholde herredømmet over sit offer. At vige tilbage her ville være det samme som at lade Jesus sejre. Det så ud, som om den forpinte mand skulle miste livet i kampen mod den fjende, som havde ødelagt hans tilværelse. Men Frelseren talte med myndighed og gav den fangne hans frihed tilbage. Manden, som havde været besat, stod for det undrende folks øjne, lykkelig over sin frigørelse og sine sansers brug..... De øjne, som for ganske kort tid siden havde lyst af vanvid, strålede nu af forstand og fyldtes af taknemmelighedens tårer.—Den Store Mester, 165.