Dæmonerne i Gadara
Tidligt om morgenen kom Frelseren og hans ledsagere ind til kysten, . . . . . Fra et skjulested blandt gravene kom to vanvittige mænd styrtende hen imod dem, som om de ville sønderrive dem. På disse mænd hang der stumper af lænker, som de havde revet over, da de undslap fra det sted, hvor de blev holdt bevogtet. Deres kød var forrevet og blødte, hvor de havde såret sig selv med skarpe sten. Deres øjne stirrede bag deres lange, filtrede hår, og det var, som om hver lighed med et menneske var udslettet af de onde ånder, som havde besat dem, og de lignede snarere vilde dyr end mennesker.