Imidlertid var der foregået en vidunderlig forvandling med de besatte. Lyset havde skinnet ind i deres sjæle. Deres øjne strålede af forstand. Deres ansigter, som så længe havde været prægede af Satan, blev pludselig milde; de blodplettede hænder blev rolige, og med glad stemme priste mændene Gud for deres udfrielse..... Nu var disse mænd påklædte og havde deres forstands fulde brug; de sad ved Jesu fødder og lyttede til hans ord, medens de priste hans navn, som havde gjort dem raske.—Den Store Mester, 225, 226.