Da rådsforsamlingen var kommet til stede i domssalen, indtog Kajfas sædet som den øverste embedsmand.... Men da Kajfas nu betragtede fangen, blev han grebet af beundring over hans ædle og værdige optræden. Han følte sig overbevist om, at denne mand var beslægtet med Gud. I næste øjeblik viste han med hån denne tanke fra sig. — Den Store Mester, 475, 478, 779.