Ydmyg og sagtmodig stod Jesus foran den rasende mængde, som gjorde ham til genstand for den skændigste behandling. De spyttede ham i ansigtet, det ansigt, som de engang vil ønske at skjule sig for, og som vil oplyse Guds stad og skinne klarere end solen. Kristus kastede intet vredt blik på gerningsmændene. De tildækkede hans hoved med et gammelt klæde, så han ikke kunne se, derpå slog de ham i ansigtet og råbte: "Profetér! hvem var det, som slog dig?" Der blev bevægelse blandt englene. De ville øjeblikkelig have befriet ham; men deres ledende engel holdt dem tilbage. — Åndelige Gaver 1:50, 51.