Da Kristus mærkede at hans enhed med Faderen var brudt, følte Han, at han i Sin menneskenatur ikke kunne klare den kommende kamp med mørkets kræfter. I fristelsens ørken blev menneskeslægtens skæbne sat på spil. Da vandt Jesus sejr. Nu kom fristeren for den sidste frygtelige kamp. For dette havde han forberedt i de tre år Kristi havde tjeneste. Alt stod på spil for ham. Hvis det gik galt her, var hans håb om herredøme gået tabt; verdensrigerne ville til sidst tilkomme Kristus; han ville han blive trådt underfode og kastet ud. Men hvis Kristus blev besejret, ville jorden blive Satans rige, og menneskeslægten være i hans magt for altid. Med kampens problemer foran sig, ængstes Kristus over adskillelsen fra Gud. Satan fortalte Ham, at hvis Han blev en syndig verdens sikkerhend, ville adskillelsen være evig. . . . .