Kornelius var lydig mod synet med glæde. Da englen var gået, ”kaldte han på to af sine tjenestefolk og en gudfrygtig soldat af dem, som stadig var om ham; og han fortalte dem det hele og sendte dem så til Joppe.” . . . . . Englen blev ikke pålagt at fortælle Kornelius, korsets historie. En mand der selv var underlagt menneskers skrøbeligheder og fristelser, ligesom høvedsmanden var, skulle fortælle ham om den korsfæstede og opstande Frelser. I Sin visdom får Herren dem der søger efter sandhed i berøring med sine medmennesker, som kender sandheden.—Review and Herald, 6.april, 1911.