Peter havde ikke lyst til at tage den pligt der var pålagt ham ved guddommelig befaling. Da han fortalte sin erfaring, forsvarede han ikke sin handling efter genrelle principper, men som en undtagelse, på grund af en guddommelig åbenbaring. Og resultatet overraskede ham. Da Kornelius havde fortalt ham sin oplevelse, og englens ord, der viste sig for ham i et syn, erklærede Peter: ”Nu forstår jeg i sandhed, at der hos Gud ikke er personsanseelse; men i hvert folk er den, som frygter ham og øver retfærdighed, kærkommen for ham.” — Frigivede Manuskripter 6:328, 329.