Peter sad i fængsel og ventede den følgende dag at blive ført ud for at henrettes. Om natten sov han »mellem to soldater, bunden med to lænker; og uden for døren var der vagtmandskab, som bevogtede fængselet. Og se, der stod en Herrens engel og lys strålede i fangerummet; han stødte Peter i siden og vækkede ham og sagde: »Stå hurtigt op!« og lænkerne faldt af hans hænder«.”