Da ypperstepræsterne og rådsherrerne så, hvilken virkning beretningen om Paulus' erfaring havde, grebes de af had til ham. De så, at han frimodigt forkyndte Kristus og gjorde undere i hans navn. De så, at mængden lyttede til hans tale, vendte sig bort fra sine vedtægter og betragtede jødernes ledende mænd som Guds Søns mordere. Deres vrede optændtes, og de kom sammen for at rådslå om, hvad der bedst kunne gøres for at standse bevægelsen. De blev enige om, at den eneste sikre fremgangsmåde var at slå Paulus ihjel. Men Gud kendte deres forsæt, og engle blev udsendt for at bevogte ham, så han kunne leve og fuldføre sin mission.—Budskaber til menigheden, 242.