Den aldrende fange [Paulus], stod lænket til sin soldatervagt, og viste intet imponerende eller attraktivt i hans klæder eller udseende, så at verden skulle give ham ære. Alligevel havde dette menneske, tilsyneladende uden venner, velstand eller position en ledsager som verdslige ikke kunne se. Himlens engle var hans ledsagere. Havde en af de skinnende budbringere glimtet ud med kongelighedens pomp og stolthed ville det blegne for dette; konger og hofmænd ville være slået til jorden.... Hele himmelen var interesseret i den ene mand, som nu var vange for sin tro på Guds Søn.—Skildringer fra Paulus’ liv, 254.