Det er ved midnat, at Gud viser sin magt og befrier sit folk. Solen kommer til syne og skinner i al sin glans. Tegn og undere følger i hurtig rækkefølge. De gudløse ser til i rædsel og undren, mens de retfærdige med højtidelig glæde betragter tegnene på deres befrielse. . . . . Mørke, tunge skyer stiger op og støder mod hinanden. Men midt på den formørkede himmel er der et skyfrit sted, som lyser med ubeskrivelig herlighed, og hvorfra Guds røst høres.