Andre vil vise deres taknemmelighed til dem som giver de sultne mad og nøgne klæder. ”Da min sjæl gibes af fortvivlelse i vantro, sandte Herren dig til mig,” de siger, ”for at sige håbe og trøstefulde ord. Du gav mig mad til det fysiske, og du åbnede Guds ord for mig, vækkede mine åndelige mangler. Du behandlede mig som en bror. Du havde sympati for mig i mine sorger, og genrejste min forslåede og sårede sjæl, som at jeg kunne gribe Kristi hand, som var rakt ud for at frelse mig. I min uvidenhed lærte du mig tålmodigt at jeg havde en Fader i himlen som sørger for mig. Du læste de dyrebare løfter i Guds Ord for mig. Du indgød den tro i mig, at Han vil frelse mig. Mit hjerte blev blødgjort, underlagt og sønderbrudt, idet jeg betragtede det offer som Kristus gjorde for mig. . . . . Jeg er her, frelst, frelst for evig, skal altid leve i hans nærvær, og prise Ham som gav Sit liv for mig.”