Planen om vor forløsning var ikke noget, man først bagefter tænkte på, ikke en plan, der blev lagt efter Adams syndefald. Den var "åbenbaringen af en hemmelighed, der var fortiet fra evige tider." Rom. 16,25. Den var en åbenbarelse af de principper, der fra evige tider havde været grundvolden for Guds trone. Lige fra begyndelsen vidste Gud og Kristus besked om Satans frafald og om menneskets fald på grund af den frafaldnes vildledende magt. Gud havde ikke bestemt, at synden skulle være til, men han forudså dens eksistens og traf forberedelser til at imødegå denne frygtelige ulykke. — Den store Mester, 12.