Selvom Gud havde skabt Lucifer ædel og skøn, og fik ophøjet ham til høj ære i englehæren, var han dog ikke sat ud over ondskabens mulighed. Det var Satans [Ellen White foregriber nogle gange ting – dvs. taler om noget fremtiden, som om det allerede var sket. Her referer hun til Lucifer som ”Satan” som om han endnu ikke har gjort oprørt. Eftersom hun bruger de to navne – Lucifer og Satan – uden at adskille mellem dem, følger denne sammensætning hendes brug] kraft, valgte han ikke at gøre dette, for at forvanske disse gaver. — 4SP 317.