Den store Skaber samlede den himmelske hær, så Han kunne rådslå Sin Søn en særlig ære, over for alle englene. Sønnen sad på tronen med Faderen, og den himmelske hær af hellige engle var samlet omkring dem. Faderen bekendtgjorde at det var Ham selv der forordnede at Kristus, Hans søn, skulle være lige med Ham selv; så der hvor Hans Søn var tilstede, var Han selv til stede. Sønnes Ord skulle adlydes lige så villigt som Faderens ord. Han havde tillagt Sin Søn autoritet til at befale over den himmelske hær. Hans Søn skulle arbejde i særlig forening med Ham Selv i forventningen om jordens skabelse. . . . .