Eva gik fra hendes mands side, så de skønne ting i naturens skabelse, glæde hendes sanser med blomsters farver og vellugt, og træers og krats skønhed. Hun tænkte på de restriktioner som Gud havde lagt på dem om kundskabens træ. Hun var tilfreds med de skønheder og den gavmildhed som Herren havde givet for at dække ethvert behov. Alt dette, sagde hun, har Gud givet os for at nyde det. Det er alt sammen vort, for Gud har sagt: »Af alle træer i haven har du lov at spise, kun af træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise!« |