Det havde været vanskeligt selv for englene at fatte forløsningsplanen - at forstå, at Himmelens leder, Guds Søn, skulle dø for skyldige mennesker. Da befalingen blev givet til Abraham om at ofre sin søn, vaktes alle de himmelske væseners interesse. Med dyb alvor iagttog de hvert skridt i opfyldelsen af denne befaling. Da Abraham besvarede Isaks spørgsmål: "Hvor er dyret til brændofferet?" med: "Gud vil selv udse sig dyret," og da faderens hånd blev holdt tilbage, da han var ved at dræbe sin søn, og da vædderen, som Gud havde skaffet til veje, blev ofret i Isaks sted, da kastedes der lys over forløsningens gåde, og selv englene forstod tydeligere, hvor vidunderligt Gud havde sørget for menneskets frelse. —Patriarker og Profeter, 152, 154, 155.