Isak stolede på sin faders visdom og kærlighed, og han var tilfreds med at overlade sagen til ham, idet han også troede på, at Gud selv ville lede i valget. Patriarkens tanker gik til hans faders slægtninge i Mesopotamien..... [Han] overgav den vigtige sag til "sit hus' ældste", en gudfrygtig mand med erfaring og sund dømmekraft. Denne mand havde ydet ham lang og tro tjeneste..... Han sagde: "Herren, Himmelens Gud, som tog mig bort fra min faders hus og min hjemstavns land, han vil sende sin engel foran dig." ....