Det var Kristus, "pagtens engel", der havde åbenbaret sig for Jakob. Patriarken var nu vanfør og led stærke smerter; men han ville ikke slippe sit tag..... Han måtte have en forsikring om, at hans synd var tilgivet.... Engelen prøvede at gøre sig fri. Han sagde: "Slip mig, thi morgenen gryr!" Men Jakob svarede: "Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!" Hvis dette var blevet sagt i overmodig formastelig selvtillid, ville Jakob øjeblikkelig være blevet dræbt; men hans frimodighed skyldtes, at han erkendte sin egen uværdighed og stolede på den trofaste Gud, der holder sin pagt. ...