Når de på deres rejser havde klaget over vanskelighederne på vejen og knurret imod deres ledere, havde Moses sagt til dem: "I knurrer imod Gud. Det er ikke mig, men Gud, der har udfriet jer." Men hans hastige ord foran klippen: "Mon vi kan skaffe vand?" var faktisk en indrømmelse af deres beskyldning.... Herren ville for stedse fjerne dette indtryk fra deres sind ved at forbyde Moses at komme ind i det forjættede land. Her var et umiskendeligt bevis på, at det ikke var Moses, der var deres leder, men den mægtige engel, om hvem Herren havde sagt: "Se, jeg sender en engel foran dig for at vogte dig undervejs og føre dig til et sted, jeg har beredt. Tag dig vel i vare for ham og adlyd ham, ..... efterdi mit navn er i ham." —Patriarker og Profeter, 213. |