Dem som vinder sjæle til Kristus forherliger deres Genløser. Han døde ikke forgæves for dem, for de er i harmoni med Kristus. De ser på dem som har vendt sig til Gud gennem deres arbejde, med stor glæde; for de ser deres sjæles møje og glæder sig. De ser de timer de har tilbragt i ængstelse, de forviklende omstændigheder som har mødt, de sorger de har måtte holde ud, har udvirket en langt mere overmådelig og evig herlighedsvægt. Idet de ser på de sjæle som de har vundet til Kristus, og ved at de er frelst for evigt, er det øjeblikke for Guds barmhjertighed og for en Genløsers kærlighed, så berører de guldharpen og fylder himlens hvælvinger med pris og taksigelse. De synger, »slagtet blev du, og med dit blod har du til Gud købt mennesker af alle stammer og tungemål og folk og folkeslag, og du har gjort dem til konger og til præster for vor Gud, og de skal herske på jorden. . . . . »Værdig er Lammet, det slagtede, til at få kraft og rigdom og visdom og styrke og pris og ære og lov!«