Sydstatsmarken er lige i skyggen for vor egene døre. Det er som et landområde som har haft en plov i her og der, og så er den blevet forladt af pløjemanden, som er blevet tiltrukket af en lettere og mere lovende mark, men dem som arbejder i Sydstaternes mark må sætte sig op til at praktisere selvfornægtelse. De som vil hjælpe med i dette arbejde må også praktisere selvfornægtelse, før at der kan dannes forhold til at marken kan bearbejdes. Gud kalder på missionærer, og spørger os om at tage vore forsømte pligter op. Lad landmænd, finansmænd, bygningsarbejdere, og dem som er dygtige til forskellig kunst og fag tage til den arbejdsmark og forbedre landområderne, og bygge beskedne beboelseshuse til sig selv og deres næste. Kristus siger til jer: Opløft jeres øjne, og se på denne sydstatsmark; for den behøver sædens såmænd og høstfolk af korn. Kristi nåde er ubegrænset, den er Guds frie gave. Hvorfor skal dette forsømte folk ikke få glæde af det guddommelige håb og opmuntring og tro? Alle som vil acceptere Kristus vil have sollys i hjertet, og den helhjertede, og uselviske medarbejder vil modtage en belønning. Dem som er medarbejdere sammen med Kristus vil gå ind til deres Herres glæde. Hvad er det for en glæde? Det er den glæde som mærkes i englenes nærvær over at en synder angre, mere end over de nioghalvfems retfærdige personer der ikke behøver anger.