Jeg har tænkt på Paulus, den store forkyndertjener som var sendt for at prædike Kristus og Ham korsfæstet for hedningene. Han skulle balancere mellem snævre punkter. Han blev så betynget af ansvar at han ikke vidste om han skulle dø eller leve, om han skulle vælge det andres bedste og blive i kødet eller opgive kampen. »Brødre!« skriver han, »jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men ét gør jeg: idet jeg glemmer, hvad der er bagved, og rækker efter det, der er foran, jager jeg frem mod målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til Kristus Jesus.«