Kære brødre og søstre i Amerika,
Jeg vil appellere til jer for sydstaternes arbejdsmarks skyld. Hvis vi går efter vor egen magelighed og fornøjelse, ønsker vi ikke at indtage denne arbejdsmark; men vi skal ikke gå efter vor egen magelighed. ”Kristus gjorde heller ikke, hvad der var ham selv til behag.” Men vi skal tage højde for at den mark ikke er mere nedslående for dem, som vil være Guds medarbejdere, end verdens mark var, da den overgav sig selv til Guds enbårne søn. Da Han kom til jorden for at opsøge og frelse de fortabte, rådførte Han sig ikke med sit egen behag eller sin fornøjelse. Han forlod Sin høje rang, lagde Sin himmelske ære og herlighed til side, og fralagde Sit herlige diadem og kongelige kåbe, og forlod de kongelige sale, for at Han kunne komme til jorden og frelse faldne mennesker. Selvom han besad disse evige rigdomme, blev Han dog fattig for vor skyld, så han kunne gøre menneskeslægten rig. Når Guds Søn accepteres som deres Genløser, og udvise tro på Ham, vil Adams sønner og døtre bliver Guds arvinger og Kristi medarvinger. Apostlen siger: ”I kender jo vor Herres Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans fattigdom skulle blive rige.” Kristus var villig til at komme til en verden som var ødelagt og svedet af forbandelsen – resultatet af Adams overtrædelse af Guds lov. Han ville gerne påtage sig de faldne væseners sag, som havde mistet deres oprindelige hellighed, og som ikke kendte til Guds karakters fuldkommenhed. Han ville komme for at føre dem tilbage til loyalitet som ikke var underlagt Guds moralske regering. I himlens store rådssamlinger kom man frem til at det var helt nødvendigt at Gud blev åbenbaret for mennesker, i form af Hans enbårnes søns person. Han kom til jorden for at være ”Det sande lys, som oplyser hvert menneske, var ved at komme til verden.”