Hvorfor skal Syvendedags adventister ikke være sande medarbejdere sammen med Gud, i at opsge og frelse den farvede races sjæle? I stedet for nogle få, hvorfor er det så ikke mange der går ud og arbejder i denne længe forsømte arbejdsmark? Hvor er de familier som vil blive missionærer og som vil gå ind på denne arbejdsmark? Hvor er de mænd som har midler og erfaring, så at de kan gå ud til disse folk og arbejder for dem der hvor de er? Der er mænd som kan uddanne sig i landbrugelinjer, som kan lære farvede folk at så frø og plante frugthaver. Der er andre som kan lære dem at læse, og give dem en forbilledlig lektie fra deres eget liv og eksempel. Vis dem hvad de kan gøre for at få et levebrød, og det vil være en uddannelse for dem. Er vi ikke kaldet til at gøre netop dette arbejde? Et der ikke mange som behøver at lære at elske Gud højest og deres medmennesker som sig selv? I sydstaternes arbejdsmark er der mange tusinde mennesker som har sjæle at frelse eller at miste. Der ikke mange blandt dem som hæver at tro sandheden, som vil gå ud på denne mark for at gøre det arbejde som Kristus opgav Sin magelighed, Sine rigdomme og Sit liv for?