Gud vurderer ikke mennesket efter hvorledes det er blevet født, ikke ved sin position eller rigdom, ikke ved sin muligheder for at få uddannelse, men ved den pris der er betalt for menneskets genløsning. Mennesker har værdi for Gud i forhold til at det lader det guddommelige billede genkalde i sin sjæl. Uanset hvor misdannet sin karakter har været, vil det menneske som lader Kristi nåde komme ind i sjælen, blive reformeret i karakteren selvom han kan regnes som udstødt blandt menneskene, men han vil blive oprejst fra sin skyld og fornedrelse og elendighed. Gud har gjort alle mulige tilvejebringelser for at den fortabte kan blive Hans barn. Det skrøbeligste menneske kan forhøjes, forædles, forfines ved Guds nåde. Dette er grunden til at Gud værdsætter menneskene; og dem som er medarbejdere sammen med Gud, som er fyldt af guddommelig medfølelse, vil se og påskønne mennesker på samme måde som Gud ser på og påskønner dem. Uanset hvilken nationalitet eller farve, uanset hvilke sociale vilkår de har, vil mission være for Gud, og Gud se på alle mennesker som Kristi blods indkøbte ejendom og vil forstå at der ikke er nogen kasteforskel hos Gud. Der skal ikke ses på nogen med ligegyldighed eller betragtes som uvæsentlig, for alle sjæle er blevet indkøbt for en uendelig pris. Forsøm derfor ikke længere, i Jesu Kristi nazaræers navn, den farvede race af dem som hævder at tro på Kristus som menneskenes frelser. Lad ingen som hævder at have hørt de nådige ord, ”Dine synder er dig forladt,” holde sig på afstand fra dem, hvis liv har været i mørke og er overskygget.